Nogle blomster kan være skadelige for katte og hunde. Her er, hvad du bør vide, hvis du sender blomster til nogen med kæledyr.
Liljer er livsfarlige for katte
Alle ægte liljer (Lilium) og dagliljer (Hemerocallis) er meget giftige for katte. Selv små mængder kan give akut nyresvigt – og det er nok med pollen, der har sat sig i pelsen, eller vand fra vasen.
Send aldrig liljer til et hjem med kat. Har du mistanke om, at en kat har fået lilje indenbords, så kontakt dyrlæge med det samme.
Blomster, der er sikre
Ifølge ASPCA er følgende ikke giftige for hverken katte eller hunde:
- Roser
- Gerbera
- Fresia
- Solsikker
- Løvemund
- Stedmoderblomster
- Limonium (hindebæger)
- Lisianthus
- Orkidé
Blomster, du bør undgå
Ud over liljer: azalea, krysantemum, oleander, rhododendron, ridderspore, fingerbøl, amaryllis, hyacint, cyklamen og julerose.
Også tulipaner, påskeliljer, nelliker, lavendel, pæoner og brudeslør kan give gener som opkast og diarré, selvom de ikke er lige så alvorlige som liljer.
Hvis dyret har spist noget
Almindelige tegn er opkast, diarré, kraftigt savlen, sløvhed eller manglende appetit. Fjern plantedele fra munden, hold dyret roligt, og kontakt dyrlæge. Forsøg aldrig selv at fremkalde opkast. Fortæl dyrlægen, hvilken plante det drejer sig om.
Er du i tvivl?
Listen dækker de mest almindelige blomster, men ikke dem alle. Er du i tvivl – vælg en buket fra listen over sikre blomster, eller hør modtageren ad.
Relaterede artikler
- Hvilke blomster passer til allergikere?
- Kan jeg angive ønsker til min bestilling?
- Hvordan passer jeg min buket?
Har du brug for mere hjælp? Kontakt os her.