Har du fået blomster uden afsender? Så har den, der har bestilt dem, valgt ikke at skrive sit navn på kortet – eller simpelthen glemt det.
Vi kan spørge for dig
Kontakt os med dit navn og den adresse, hvor du modtog blomsterne. Så hører vi bestilleren ad, om vi må fortælle, hvem det er.
Ofte handler det bare om et glemt navn, og så plejer vi at få lov til at sige det – eller også kontakter bestilleren dig direkte.
Hvis bestilleren vil være anonym
Har bestilleren valgt at være anonym, udleverer vi ikke navnet. Vi kan ikke fortælle, hvem det er, fordi vi skal beskytte vores kunders ret til at være anonyme.
Føler du dig utryg ved at modtage blomster fra en ukendt afsender, kan du henvende dig til politiet, som kan bede os om at udlevere oplysningerne.
Relaterede artikler
- Kan jeg sende blomster anonymt?
- Jeg har fået en sms om, at jeg skal have en levering
- Hvad sker der, hvis modtageren ikke er hjemme?
Har du brug for mere hjælp? Kontakt os her.